Af Sekretariatet
Brænder du for at skabe bedre tilbud til akademisk talentfulde gymnasieelever? Vil du skabe bro mellem unge der vil, og virksomheder der kan? Har du et netværk i industrien og erfaring med fundraising? Så er du måske den medarbejder, vi søger på Akademiet for Talentfulde Unge.
Arbejdsområde
Akademiet for Talentfulde Unge har modtaget midler fra Industriens Fond og Industriens Arbejdsgiver København til et treårigt udviklingsprojekt: ”Involvering af industri og erhvervsliv i Akademiets talentarbejde”. Formålet er at videreudvikle integration af industri og erhvervsliv i talentprogrammet, herunder især
- Udvikle konkrete aktiviteter til Akademiets talentprogram, hvor virksomheder medvirker med ekspertise og viden.
- Udvikle og skabe nye kontaktflader mellem virksomheder og elever, herunder en mentorordning.
- Udvikle sponsoratmodeller, der er attraktive for virksomhederne.
- Opsamle og videregive konkret viden om samarbejdseffekter og modeller – viden som efterfølgende kan anvendes også på det almene gymnasium til at styrke relationerne mellem erhvervsliv og gymnasier.
Derudover forventer vi naturligvis, at medarbejderen naturligt indgår i det daglige samarbejde på sekretariatet.
Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på 3 år på fuld tid med start snarest muligt – men naturligvis er vi villige til at vente på den rigtige kandidat.
Ansættelse og arbejdsplads er på Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj.
Du kan læse mere om Akademiet på www.ungetalenter.dk
Forventninger til dine kvalifikationer:
Du har en akademisk uddannelse.
Du har en baggrund i det private erhvervsliv, og/eller du har solid erfaring med samarbejde med det private erhvervsliv.
Du har erfaring med fundraising.
Du er indstillet på, at dine arbejdsopgaver dækker hele projektet, dvs. alt fra praktiske detaljer til langsigtede strategier.
Du kan arbejde selvstændigt, dvs. træffe beslutninger, afveje, arrangere og selv prioritere arbejdsopgaver.
Du har interesse for- og glæde ved- unge mennesker (gymnasieelever).
Du er interesseret i talentudvikling.
Du har erfaring med at arbejde med projekter og i mindre teams.
Vi er et lille sekretariat med mange bolde i luften og mange forskelligartede opgaver. Så hvis du har andre talenter, håber vi på også at kunne bringe dem i spil.
Akademiet for Talentfulde Unge
Nørre Gymnasium
Mørkhøjvej 78
2700 Brønshøj
e-mail: na@ungetalenter.dk
Ansøgningen skal være modtaget mandag d.20.februar kl. 16.00
Yderligere spørgsmål kan stilles til Projektleder Nynne Afzelius na@ungetalenter.dk

