Sted: NÆRUM GYMNAISIUM, NÆRUM HOVEDGADE 30, 2850 NÆRUM
Dato: Onsdag, 25. januar 2012 - 15:30 til 19:00
KYS DEN GAMLE VERDEN FARVEL
- Hvordan tager du styringen i dit liv?
- Lær at bruge hver dag som platform til at blive bedre og dygtigere
- Gør hæmmende overbevisninger til stærke og positive tanker
Mød op og få en vitaminindsprøjtning af sociolog og tidligere jægerpilot Nicolai Moltke Leth, der motiverer dig til at udnytte dit fulde potentiale, bryde med frygt og tage ansvar for dit eget liv.
Frygten for at fejle, for forandringer, for afvisningen eller endda for succes dræber mange initiativer og holder de fleste fast i en tilstand, der hverken gavner den enkelte eller omgivelserne. Hvis du ønsker at ændre dybtliggende vaner, kræver det mere end viljestyrke og små forandringer i hverdagen. Først når du begynder at sætte nye standarder og ændre din selvopfattelse, lærer du at bryde de gamle mønstre. Den største udfordring er derfor ikke at acceptere nye veje, men at glemme de gamle.
Med dette seminar i baglommen kan du hæve din mentale overligger og forvandle hverdagens problemer til udfordringer. Det, der adskiller os som mennesker, er ikke hvad vi KAN, men hvad vi er VILLIGE til at gøre. Tag udfordringen op og kys den gamle verden farvel.
DELTAGERPLADSER: 300
