Nyheder

Flot afsked med årgang '09

Diplomoverrækkelse på Nørre G

Af Sekretariatet

Så blev det endegyldigt farvel til årgang ’09, som torsdag eftermiddag modtog deres velfortjente diplomer af selveste Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Ministeren holdt en flot tale om den vigtige indsats, som Akademiet har gjort for talentfulde akademikere in spe, og roste alle talenterne for den store arbejdsindsats.

Også formanden for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning Marianne Stendell ønskede diplommodtagerne tillykke med det flotte bevis og ønskede også Akademiet tillykke med den enorme succes, som programmet er blevet.

Arrangementet blev traditionen tro holdt på Nørre Gymnasium og også Nørre G’s rektor Jens Boe Nielsen gav deltagerne et par ord med på vejen.

Aftenens højdepunkt var den årlige talent-tale, som i år blev holdt af Olivia Schou-Lorentzen – elev på Gammel Hellerup Gymnasium, der talte over temaet ”at være nørd” og opridsede det brogede begrebet ved at tage udgangspunkt i sine medstuderende. Hun afsluttede på rørende vis med et inspirerende citat af Karen Blixen – ”Hvis du er i tvivl, så gør det farligste og det mest usædvanlige!”

Alt i alt var det en skøn og en smule vemodig aften og tilbage er kun at sige et kæmpe TAK  til alle der deltog, især de mange talenter, som nu kan fortsætte deres tilknytning til Akademiet i Alumneforeningen.

Tilbage

hjemmesider.dk